Ingen mennesker går gennem livet uden at opleve smerte eller vanskeligheder. Det kan føles uoverskueligt at skulle håndtere disse udfordringer alene. Derfor kan det hjælpe at tale med en psykoterapeut, der kan støtte dig i processen med at forstå og forandre de mønstre og dynamikker, der skaber udfordringer i dit liv.
Jeg tilbyder individuel terapi til voksne, der står midt i en svær periode i livet. Du kan for eksempel søge terapi, hvis du oplever:
Når du får individuel terapi hos mig, vil jeg sammen med dig skabe et trygt og åbent rum, hvor vi kan arbejde med de udfordringer, mønstre og dynamikker, som du ønsker at forandre. Vi vil sammen se på betydningsfulde hændelser i både dit fortidige og nutidige liv og undersøge, om de kan ses fra flere perspektiver. Jeg hjælper dig med at få øje på gentagne mønstre og at italesætte betydningsfulde oplevelser fra forskellige vinkler. Gennem denne proces vil du få erfaringer med, hvordan du kan leve dit liv på en måde, der skaber bedre trivsel og mere glæde.
Min praksis ligger centralt i Vejle, og jeg tager imod private klienter fra hele området. Som psykoterapeut tilbyder jeg professionel og nærværende terapi i trygge rammer. Uanset hvor du bor, er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Min tilgang er nærværende, respektfuld og lyttende. Jeg lægger vægt på at skabe et rum, hvor du kan være ærlig og blive mødt med empati. Her er plads til hele dig, også det svære.
Jeg blev introduceret for Kresten Reuss gennem mit arbejde og fik allerede her indtryk af et meget empatisk og varmt menneske. For nogle psykologer og terapeuter er du blot endnu en kunde. Endnu et navn i en lang liste af skæbner, der har siddet i sofaen. Kresten, oplevede jeg, var anderledes. Han var skarp. Opmærksom. Han lyttede. Han var professionel – og vigtigst af alt: Han var et menneske. Derfor oplevede jeg også, at hos Kresten var jeg aldrig kun en klient – men også altid et menneske. Kresten er professionel og medmenneskelig i sit væsen. Eller sagt på almindeligt dansk. Kresten er aldrig ligeglad. He "cares about you".
Og det gjorde hele forskellen for mig. Kun medfølelsen kunne åbne de traumer, som igen kun kunne bæres af den professionalisme, han også besidder til fulde. Jeg er blevet mødt af en terapeut, der ikke var ligeglad. Prøv lige at finde det i behandlerbunken!Udtalt af en kvindelig klient
Individuel terapi starter altid med en indledende samtale, hvor du får mulighed for at fortælle om din situation og dine ønsker for forløbet. Vi taler om, hvad der fylder i dit liv lige nu, og hvad du håber at få ud af en-til-en terapi. Sammen finder vi en plan for dit terapiforløb, der giver mening for dig.
Der er ikke én rigtig måde at gå i terapi på. Nogle ønsker at arbejde med konkrete udfordringer her og nu, mens andre har brug for at udforske mere grundlæggende mønstre og oplevelser fra fortiden. Min rolle er at støtte dig, uanset hvor du er i livet.
Det er en myte, at man kun går i terapi, når man er i krise. Mange vælger at gå i terapi for at blive klogere på sig selv, forbedre deres relationer eller finde ro i en travl hverdag. Nogle oplever uro, indre kritik eller lavt selvværd, som de ønsker at arbejde med. Andre står i en livsfase, hvor de har brug for sparring til at træffe vigtige beslutninger.
Individuel terapi henvender sig til voksne i alle aldre. Jeg har erfaring med både yngre voksne, forældre midt i livet og ældre, som ønsker at se tilbage og finde mening i det, de har oplevet.
Min terapeutiske tilgang er både oplevelsesorienteret og psykodynamisk. Den oplevelsesorienterede tilgang betyder, at jeg tager udgangspunkt i det, som sker her og nu i terapirummet. Jeg lytter og udforsker sammen med dig, så vi kan skabe nye oplevelser i forhold til de vanskeligheder, du ønsker at arbejde med.
Den psykodynamiske tilgang handler om at udforske de bevidste og ubevidste mønstre og indre konflikter, der stammer fra barndommen og som påvirker dine tanker, følelser og adfærd i dag.
Jeg tilpasser terapien til dig og det, du kommer med, og lægger vægt på at opbygge en tryg og tillidsfuld kontakt, hvor du kan føle dig set og mødt som det menneske, du er.
Psykoterapi er en samtalebaseret metode, der har til formål at støtte dig i at forstå dig selv bedre, arbejde med svære følelser og skabe forandring i dit liv. I modsætning til rådgivning eller coaching, handler psykoterapi om at gå i dybden med dine oplevelser og undersøge, hvad der ligger bag dine tanker, følelser og handlemønstre. Det kan handle om nuværende udfordringer, men også om gamle mønstre, der stadig påvirker dig.
En psykoterapeut er uddannet til at støtte dig i denne proces og skabe et trygt rum, hvor du kan arbejde med det, der er svært. Psykoterapi kan både være kortvarig og fokuseret eller længerevarende og mere dybdegående, afhængigt af dine behov.
Terapien foregår i rolige og uforstyrrede omgivelser i min praksis i Vejle. Der er nem adgang med både bil og offentlig transport, og mulighed for parkering tæt på.
Du vælger selv, hvor ofte du ønsker samtaler, og der er mulighed for både korte og længere forløb. Det vigtigste er, at du føler dig mødt i dit tempo.
Kresten beskæftiger sig med terapeutisk konsultation og coaching, rekruttering, strategi og lederuddannelse.
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig? Jeg er klar til at besvare dine spørgsmål og finde den løsning, der passer bedst til dine behov. Tag kontakt i dag for en uforpligtende samtale.