Om Kresten som terapeut

Personlig baggrund

Jeg er født i 1966, er gift og har sammen med min hustru vores søn. Min livserfaring har spillet en afgørende rolle i at forme mig som fagperson. De største skridt til forandring i mit liv er sket, når jeg har stået over for de sværeste udfordringer. Det er i de øjeblikke, hvor jeg har følt mig mest sårbar og usikker, at jeg efterfølgende har følt mig stærkest og mest hjemme i mig selv. Jeg kender følelsen af, at det kan virke som uoverskuelige bjerge at bestige, når noget i livet kalder på forandring.

Faglig baggrund

Min uddannelsesmæssige baggrund som psykoterapeut består af en 4-årig uddannelse fra Psykoterapeutisk Institut Aarhus (www.piaa.dk). Derudover har jeg en cand.merc. og en MBA fra Syddansk Universitet. Jeg har haft forskellige lederstillinger i erhvervslivet, herunder som vicedirektør i den sociale NGO Blå Kors Danmark fra 2011 til 2021. 

Siden har jeg arbejdet som psykoterapeut og ledelsesrådgiver i egne konsulenthuse, hvor jeg bl.a. har specialiseret mig i sociale institutioner. Jeg er også forperson for foreningen Fefeo (www.fefeo.dk), som arbejder med traumer efter overgreb. Jeg er uddannet plejeforælder og har arbejdet meget med udviklingspsykologi i forbindelse med adoption. 

Terapeutisk tilgang

Min terapeutiske tilgang er både oplevelsesorienteret og psykodynamisk. Den oplevelsesorienterede tilgang betyder, at jeg tager udgangspunkt i det, som sker ”her og nu” i terapirummet. Jeg lytter og udforsker sammen med dig, så vi kan skabe nye oplevelser i forhold til de vanskeligheder, du ønsker at arbejde med. Den psykodynamiske tilgang handler om at udforske de bevidste og ubevidste mønstre og indre konflikter, der stammer fra barndommen og som påvirker dine tanker, følelser og adfærd.

Efteruddannelse og supervision

Min faglige udvikling er kontinuerlig, og jeg har efteruddannelse i mentalisering, diagnoser og stressbehandling. Jeg modtager supervision af erfarne kollegaer i forbindelse med mit klientarbejde, hvilket sikrer, at jeg konstant udvikler mig som terapeut.

Medlemskab og etik

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening og bærer titlen MPF (Medlem af Psykoterapeut Foreningen). Dette er et kvalitetsstempel, der forpligter mig til at leve op til en række kriterier inden for uddannelse og erfaring. Som medlem af Dansk Psykoterapeutforening er jeg også forpligtet til at følge foreningens etikregler.

Kresten Reuss Kragh-Schmidt
Cand.merc., MBA og psykoterapeut MPF

Kresten beskæftiger sig med terapeutisk konsultation og coaching, rekruttering, strategi og lederuddannelse. 

Kontakt os

Hør mere om individuel terapi

Er du interesseret i at vide mere om, hvordan vi kan hjælpe? Vi står klar til at besvare dine spørgsmål og finde den løsning, der passer bedst til dine behov. Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale.

Skriv til os

kresten@mentaltouch.dk

(+45) 2968 9668