Sådan headhunter vi

En helt central del af en ansættelsesproces handler om at få de rette kandidater til at søge stillingen.

Hos MentalTouch har vi en gennemprøvet arbejdsproces til at finde frem til
kvalificerede kandidater og samtidig en stor kompetence til at få dem motiveret
til at søge stillingen.

Processen er baseret på enkle og klare aftaler
mellem MentalTouch og kunden.

Ved et indledende møde mellem MentalTouch og virksomheden giver vi et forslag til en samlet
forløbsplan og en fast pris for processen,

Viden om virksomhed og stilling

Indledningsvist mødes vi med virksomhedens ansættelsesudvalg for at få en dybere forståelse for, hvilken kandidat virksomheden søger.

Her opbygger vi også en viden om virksomheden og dens kultur, som kandidaten skal passe ind i.

Vi skaber samtidig i samarbejde med virksomheden et overblik over rekrutteringsprocessen, som headhuntingen skal passe ind, og vi planlægger i fællesskab forløbet.

Finde kompetente kandidater

For at finde frem til de rette kandidater, begynder en grundig proces, hvor vi screener både virksomhedens og vores eget netværk for potentielle kandidater.

Samtidig benytter vi online search, hvor vi afdækker potentielle kandidater via bl.a. LinkedIn.

Få kandidater til at søge stillingen

Efter at have screenet for potentielle kandidater, begynder vi at rette henvendelse til relevante kandidater for at skabe dialog.

Vi benytter dialogen til at fremme kandidaternes motivation til at søge stillingen, mens vi samtidig vurderer matchet mellem kandidaten og virksomheden.

Som en del af processen, afholder vi sonderende samtaler med interesserede kandidater.

Med vores proces sikrer vi et kvalificeret ansøgerfelt, som vi afleverer til virksomheden, som derefter overtager den resterende del af ansættelsesprocessen.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at tage kontakt til os